Jeg har i lange perioder hadet at skulle shoppe bh´er. Mest fordi jeg synes det er svært når man bruger tidligere omtalt størrelse (som har været større), men også fordi man bliver varm, man blotter sig hvis man kan få hjælp – men ofte har jeg ofte forladt en butik fordi jeg ikke har kunnet få hjælp. Så fandt jeg PrimaDonna og så kunne jeg pludselig skrive størrelse, mærke og form på ønskelisten – og så passe bh´en hvis jeg skulle få en i gave! Fantastisk!
Men nu hvor jeg har tabt mig er der – helt ærligt – mindre fyld end normalt i skålen.. Så selv om Prima Donna stadig er et hit, så tænkte jeg at jeg ville finde noget nyt nu.
Lace.dk har haft en rigtig god butik på Købmagergade, som desværre er lukket. Der har også ligget en super butik på Nørrebrogade..som nu også er lukket. Tilbage er kun de store afdelinger i varehuse..og sådan nogle bevægede jeg mig ud i idag! GYS!
Jeg startede i Magasin Kgs Nytorv – som har en KÆMPE afdeling, men som måske ikke er så kundeorienterede..Jeg lagde ud med at finde nogle mærker, der fører min størrelse og tog min vanlige str, i håbet om at mærkerne alligevel er lidt enige om størrelser!
Gik derefter i prøverum, konstaterede at der var i hvert fald 2 ud af de 7 jeg prøvede, som måske kunne gå hvis bare jeg kunne få lidt hjælp til at finjustere og/eller skrue op/ned for størrelsen. Kunne man få hjælp inde i rummet? Nope! I Lyngby har de en knap..(ved ikke om den virker!), men sådan noget bruger man ikke i Kbh afdelingen. Så tog jeg tøj på og gik ud for at aflevere til pigen, der glad spurgte om noget passede. “næh, desværre, jeg kunne ikke finde ud af om jeg skal justere størrelse” sagde jeg med håb i stemmen. “Nå, det var da ærgerligt”, svarede hun og vendte sig om..
Så gik jeg ned med de 2 potentielle bh´er til kassen og spurgte der de 3 ledige ekspedienter om man kunne få større, mindre el noget hjælp til at finde ud af hvorfor brystet bulede..”Næh ikke hvis de ikke har hænger derovre. Ellers må du prøve PrimaDonna nede i den anden ende”. Nå tak for hjælpen..og farvel Magasin.
Så kom Jacob ned fra arbejdet (han arbejder 2 min fra Magasin) og i stedet for en kop kaffe, så hev jeg ham i afmagt med i Illum – så skulle jeg da ikke være frustreret alene.
I Illum gik der præcis 1 min før der stod en sød pige og spurgte om jeg havde brug for hjælp. Ja tak sagde jeg og mumlede mit ærinde sådan nogenlunde sådan her “ jeg bruger normalt PrimaDonna, str bla bla og nu vil jeg prøve noget andet”..ret uspecifikt ikke? Hun tog opfordringen op, jeg prøvede (i dejligt stort prøverum) omkring TYVE bh´er der sporede os (hende) ind på hvad jeg har brug for. Den ene flottere end den anden, den ene der sad bedre end den anden osv. Jeg var så glad! Plus at ekspedienten hver gang spurgte om hun måtte komme ind (selvom jeg følte jeg kendte hende til sidst
).
Kom derfra med 2 (hverdags)bh´er der sad perfekt og Jacob kom derfra med en lille seddel hvor på der stod mærke, str, serienr osv på en flot flot flot (ikke så hverdagsagtig) Aubade bh
Og NØJ hvor er jeg glad for den fantastiske betjening, ærlig – og tålmodighed som blev udvist idag!
Den her fra Chantelle kan der laves bryderryg på – smart!
Så der kommer jeg helt sikkert igen – og vil klart anbefale det til andre! Udover bh´erne kom jeg også hjem med en stor viden om hvad jeg skal se efter – jeg fik simpelthen et minikursus i hvad der er godt for mit brystparti
Og den her kan laves om til halterneck! Det åbner helt nye kjolemuligheder
Så kære Illum, I har en meget dygtig ekspedient ansat – værn om hende! (og efter hvad Jacob fortæller, så er de altid søde og spørgende og høflige, når han våger sig derind hhiih).