I onsdags var jeg til Helsa Isagers workshop om hendes nye strikkollektion Bird. Det foregik i Sommerfuglen i Kbh og jeg var med en kollega derinde.

Vi fik hæftet og lad mig starte med at sige at det er utrolig lækker kvalitet. Tyk, mat papir og så er den delt op, så der er børneopskrifter i den ene halvdel, og vender man bogen, så er der voksen opskrifter i den anden.
En anden smart ting ved hendes nye format er at der er selvfølgelig er billeder af trøjer og lign. på modellerne (og denne gang ikke i et studie, men ude i den virkelige verden), men der er også et foto af fx selve trøjen uden dikkedarer sammen med opskriften. Kæmpe fordel, når man skal vurdere detaljer, pasform og lignende.

Som altid og som andre har berettet om, så er fremvisningen af modellerne og historien bag, det der gør workshoppen pengene værd. For modellerene er så meget federe live end på papir! Der var også teknik test, men mange af dem var gengagere fra sidste gang, selvom det var godt at få gentaget. Jeg øvede mig på tofarvet patent og slipstitch, klokkemønsteret og vendestrik – det kan man aldrig få nok af!
Helga Isager er en af mine yndlingsdesignere og hun er gudsbenådet ud i at tænke detaljer og gør meget for at få skuldre til at sidde pænt osv. Denne gang har hun arbejdet med struktur – og det kunne jeg ligesom forstå at hun ville arbejde med i fremtiden, dvs opskrifter med flere forskellige garner brugt forskellige steder på fx en trøje.

Et eksempel på en ting jeg bare SKAL lave og helst nu er denne cardigan Swallow:
swallow

Det der er det fine er især skulderpartiet! Der går nogle lodrette striber ned foran og bag skuldrene (læs..vinger?!) og det ser helt fantastisk ud. Helga Isager havde den selv på – men i tofarvet, hvor kanten var Højland og Alpaca 1 (som i opskriften) og så var selve kroppen kidmohair og spinni. Der var vist brugt en del dunter og krudt på det, men cardiganen blev SÅ meget federe i mine øjne..og jeg tror også hun sagde at det var sådan hun havde forestillet sig den skulle være oprindeligt.

Og så er der den her bluse Starling..

starling 

Det er Camomille manisteret i en trøje! Dvs garn og måden at strikke på med 2 pinde med 2 tråde og 2 pinde med 1 tråd er det samme som i Camomille. Den skal jeg bare lave! Og jeg har vist garnet til den..bye bye Granite! Det er en raglan strikket oppefra og ryggen er højere end forstykket, så den sidder godt :) Jeg prøvede den i S – for lille, så satser på M.

Og så er der Camomilles afløser – Parrot!
parrot

Det er et klassisk feather and fan sjalsbort, men i usædvanlige farver og så stribet. Gotta love it! Det er strikket UDEFRA og ind, dvs man slår ca 700+ masker op! Det er ikke lige mig..så derfor har jeg slået op til det indefra og ud, dvs jeg vender bare mønsteret.

nytsjal
Jeg har valgt lilla, flaskegrøn, naturbeige og klar blå. I opskriften er der 5 farver, men jeg kan ikke lige se hvad jeg skal supplerere med. Har lavet prøver hvor rød og gul indgik, men det kom til at ligne et julemarked.
Garnerne er cashmere blend fra Gug og den blå er Højlandsuld fra samme sted. Har du ideer til den sidste farve, så sig til!